Lovpakken:

Loven kræver at du har modtaget undervisning af en godkendt kørelærer i mindst:

 29 lektioner i teori

4   lektioner på lukket manøvrebane.

16 lektioner på almindelig vej.

 4  lektioner på køreteknisk anlæg

Det er det absolutte minimum af undervisning som loven kræver. Eleven består ikke nødvendigvis køreprøven efter lovpakken. 

I undervisningen lægges særlig vægt på den enkelte elevs behov.

Nogle manøvrer skal indlæres med stor sikkerhed og præcision, nogle manøvrer skal beherskes og andre manøvrer skal du opnå nogen færdighed i.

Det er derfor ikke muligt, at fastsætte et lektionsantal som samtlige køreelever skal gennemføre, det komme an på elevens færdigheder.

Færdselsstyrelsen anbefaler, at et standard-program for et tilfredsstillende uddannelsesforløb består af mindst 53 lektioner á 45 minutters varighed til almindelig bil.

Nogle elever vil dog have behov for flere lektioner for at opnå den fornødne færdighed i at køre bil. Der er altså i de 53 lektioner tale om et absolut minimum.

Ved køreprøven vurderes det om formålet med køreuddannelsen er opnået

Gyldighedsperiode:


Ifølge bestemmelserne om køreuddannelsen, skal undervisningen i teori og praktik integreres og skal følge undervisningsplanens afsnitsopdeling.

(Se link til undervisningsplan på siden links)

Den indledende og afsluttende køreundervisning skal foregå på henholdsvis en lukket øvelsesplads og et køreteknisk anlæg.

Såfremt du – eksempelvis efter at have haft flere forsøg på at bestå den praktiske prøve – er i et fortsat undervisningsforløb, bevarer de tidligere gennemførte øvelser på den lukkede øvelsesplads og på det køretekniske anlæg sin gyldighed, uanset om der måske er forløbet flere år.

Hvis undervisningsforløbet derimod har været afbrudt og afbrydelsen har været af længere varighed, skal du på ny gennemgå øvelserne på den lukkede øvelsesplads og det køretekniske anlæg. Kun herved kan intentionen bag undervisningsplanen om et sammenhængende uddannelsesforløb bevares.

( Se link til kørekortbekendtgørelsen )

Undervisningens formål:

Kørelæreren skal i sin køreundervisning følge undervisningsplanen for den valgte kategori. Undervisningsplanen fastlægger de kundskaber, færdigheder og den adfærd, som ansøgeren skal besidde for at erhverve kørekort:

  • At give dig indsigt i og forståelse for de farer og vanskeligheder, du som førere af køretøjer møder i færdslen, samt give dig viden om de færdselsregler og andre lovbestemmelser, der har betydning i denne forbindelse.

  • At give dig et sådant kendskab til køretøjet og dets betjening, at du kan konstatere opståede mangler af betydning for sikkerheden.

  • At give dig forståelse for de grundlæggende menneskelige forhold, der har indflydelse på kørefærdigheden, således at du fuldt ud kan udnytte dine evner.

  • Almindelige menneskelige begrænsninger.

  • Give dig færdighed i at bedømme færdslen kritisk og føre køretøjet uden fare for dig selv og andre.

  • Bidrage til, at du bliver en hensynsfuld og ansvarsbevidst bilist.

  • At give dig viden om og færdighed i energi- og miljørigtig kørsel under hensyntagen til sikker kørsel.

Det er derfor ikke nok i undervisningen at få kendskab til færdselslovens idealer og krav, om, hvordan du bør, skal og må færdes.

Der skal også lægges særlig vægt på de risikoforhold og farer, der trods færdselslovens regler dagligt opstår i færdslen.

Du skal lære hurtigt at opfatte og bedømme de forskellige faretegn ved andre trafikanters adfærd, køretøjernes manøvreegenskaber, vejen, vejret og føret. Herved vil du kunne forudse farlige situationer og i tide reagere rigtigt over for dem.

Uddannelsesforløbet:

Delmålene i undervisningsplaner for køreuddannelsen udgør de egentlige retningslinjer for undervisningen og klarlægger nøje, hvad du skal vide og kunne efter endt køreundervisning. 

Den teoretiske og praktiske undervisning skal integreres og skal følge undervisningsplanens afsnitsopdeling. Det betyder, at du vil blive ført fra lettere til sværere øvelser, og at den teoretiske og praktiske undervisning vil blive samordnet, således at du så vidt muligt modtager den teoretiske undervisning i et emne kort forud for den praktiske undervisning i samme emne. 

At køre bil er en praktisk handling. Derfor har køreuddannelsen også sit tyngdepunkt i indøvelsen af praktiske færdigheder. Den praktiske undervisning indledes med manøvrer på en lukket øvelsesplads, fortsættes derefter med øvelseskørsel på almindelig vej, køreteknisk anlæg (glatbane).

( Se link til Undervisningsplan kat. B på siden links)

Det er strafbart at undlade noget af undervisningen og ved at underskrive at man har fået undervisning man ikke har fået, straffes med bøde eller hæfte